URBANblog
jump to navigation

Uligheden i vores sundhedssystem Wednesday, 29. Oct 2008

Skrevet af jettemoller under sundhedsvæsnet, ulighed, velfærdsstaten, Comments

Se hjemmesiden om den voksende ulighed i vores sundhedssystem http://www.ulige.dk/

Fradragsberettigede smagsdommere Saturday, 25. Oct 2008

Skrevet af jettemoller under Ukategoriseret, demokrati, smagsdommere, Comments

Til kamp mod smagsdommere! Det var et af regeringens valgparoler i 2001. Og så snart den kom til magten, begyndte den at nedlægge uafhængige råd og udvalg og oprettede så endnu flere, blot med egne folk.

Og nu er den borgerlige tænketank CEPOS så blevet fradragsberettiget. Tænk, at man kan trække smagsdommere fra i skat. Det er aldrig sket før i Danmark, at en politisk organisation er blevet godkendt som “almennyttig forening” på lige fod med Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Blindesamfund og Kræftens Bekæmpelse.

Men regeringen har selvfølgelig vist for længst, at den ikke holder sig for god til den slags. Det var slemt, da Bjørn Lomborg fik sit eget private miljøinstitut, så han kunne forsikre danskerne om, at al den snak om forurening og klimaforandringer var helt hen vejret.

Men godkendelsen af CEPOS som almennyttig forening er lige så slem, for så må regeringen jo mene, den kan tillade sig alt.

Penge i nord - mad i syd Monday, 13. Oct 2008

Skrevet af jettemoller under Ukategoriseret, finanskrisen, fødevarekrisen, liberalisme, ulandsbistand, ulighed, Comments

Forældreløse børn ved Cheso-dæmningen i Zambia
(Billede: Forældreløse i Zambia)

Mens vi rige bekymrer os om finanskrisen, bekymrer stadig flere mennesker sig om, hvordan de skal få mad til at overleve. I år er der kommet 44 millioner flere underernærede mennesker i verden, så der nu er 967 millioner mennesker, der ikke får mad nok til at leve af.

Det er vi nødt til at forholde os til – det nytter ikke, at vi bare vender ryggen til og kommer med bovlamme undskyldninger som ”Pengene ender jo alligevel i de forkerte lommer”. De mirakler, vi forventer, at vores u-landshjælp skal udvirke, er der desværre rigtig langt imellem. Kapitalismen fungerer sådan, at globaliseringen får fx Afrika syd for Sahara til at falde længere og længere bagud. Og uden vores hjælp er der slet intet håb.

Lille pige i Mzansala, Zambia

Det kan vi altså gøre meget bedre Thursday, 9. Oct 2008

Skrevet af jettemoller under Ukategoriseret, alternativ energi, forurening, miljø, 1 Comment

Blandt de første fire på den internationale liste over miljøvenlige lande er Sverige, Norge og Finland. For at finde Danmark skal du helt ned til nummer 25.  :o(

Det kan vi altså gøre meget bedre. Og det skal vi gøre bedre, for alternativ energi er et af de områder, hvor Danmark har en chance i globaliseringens slipstrøm.

Sat uden for døren Monday, 6. Oct 2008

Skrevet af jettemoller under Ukategoriseret, Comments

SF blev som de eneste holdt uden for forhandlingerne om bankaftalen. Vi blev simpelthen ikke inviteret. Regeringen er åbenbart fast besluttet at gøre, hvad den kan for at få SF til at fremstå som økonomisk utroværdig.

For nylig angreb Venstres EU-ordfører Michael Aastrup i skarpe vendinger SF for at være økonomisk uansvarlige i vores finanslovsforslag. Men det eneste, vi har gjort, er såmænd at tilbageføre de skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti i 2008 gav til os, der har vores på det tørre. Desuden vil SF annullere de skattelettelser, som regeringen vil give os næste år.

Det giver over 12 milliarder kr., og af dem bruger vi 8 milliarder på at modvirke de skader, som regeringen og Dansk Folkeparti har påført vores velfærdsstat. Så der er faktisk 4 milliarder kr. i overskud!

Personligt synes jeg, vi burde have brugt de fire milliarder kroner også, men det kan da næppe kaldes økonomisk upålideligt, at vi ikke gjorde??

Ingen nedre grænse Friday, 3. Oct 2008

Skrevet af jettemoller under fordomme, indvandrere, integrationspolitik, Comments

Vi har længe vidst, at Dansk Folkeparti vil gå med til hvad som helst, blot de til gengæld kan få lov til at chikanere ”de fremmede” (her mener man bl.a. dem, der har boet her i 20-40 år eller er født og opvokset her i Danmark).

Det kan vi nemlig se på vores velfærdsstat, der nedbrydes mere og mere dag for dag med Dansk Folkepartis trofaste støtte.

Nu fik vi så også vished for, at Konservative og Venstre vil være med til hvad som helst for at bevare Dansk Folkeparti som støtteparti, og at der slet ikke er nogen nedre grænse for, hvor dybt de vil synke.

Fremover har kun de bogligt begavede en chance for at blive danske statsborgere. Og deres chance er såmænd heller ikke voldsomt stor, for Danmarks Radio gav den nye indfødsretsprøve til en gymnasieklasse, og 15 ud af 26 dumpede (57,7 %). Og man skal nu kunne dansk på 9.-10. klasses niveau for at få lov til at blive dansker.

Dansk Folkepartis udgangspunkt ser ud til at være, at hvis bare man gør prøverne svære nok, så får man udelukket alle ”fejlfarverne”. Men jeg må desværre skuffe dig, fru Kjærsgaard. Folk fra ”mindre udviklede lande” er altså ikke dårligere begavet end os fra ”de højt udviklede lande” – selv om mange selvfølgelig er dårligere uddannet. Så du og dit parti – og jeres to skødehunde V og K - udelukker altså også blonde, blåøjede Heinz Schmidt og rødhårede, grønøjede Paddy McAbbot.

Og det var jo slet ikke meningen, vel?

(Bragt i Jyllandsposten)