Nej til skattelettelser til dem, der har mest Wednesday, 28. Jan 2009
Skrevet af jettemoller under liberalisme, skat, velfærdsstaten, CommentsBegrundelsen for at fjerne eller hæve topskatten er, at folk så vil arbejde mere. Men nu viser en undersøgelse, at det store flertal af dem, der betaler topskat, allerede arbejder på mindst fuld tid. 14% har overtid. Og kun 13& arbejder mindre end 37 timer.
Så effekten på beskæftigelsen vil ikke være ret stor. Til gengæld vil det øge uligheden yderligere i det danske samfund. Omvendt Robin Hood kunne man kalde det.
SF’s politik er det modsatte. Vi mener, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Og at man hellere skulle satse på at styrke velfærdsstaten frem for at give skattelettelser til de bedst stillede i vores samfund.
Skattelettelser betyder mindre indtægter til det offentlige. Derfor vil det blive nødvendigt at skære ned på de offentlige udgifter. Og det vil sige, at det endnu en gang går ud over velfærden. :o(
Auktion designet til at gøre en god handel Sunday, 25. Jan 2009
Skrevet af jettemoller under Ukategoriseret, CommentsDet er glædeligt, at Afrika-indsamlingen i går indbragte 72 millioner kr., men det er rigtig ærgerligt, at Lauritz kører auktionen som normalt, hvor det handler om at få varen til den lavest mulige pris. Man kunne nemlig ikke selv bestemme, hvor meget man ville give.
Man gav pr. automatik kun det nærmeste bud over et andet bud. Min kammerat bød 3500 kr for et billede, men fik det for 3000 kr (+ omk.), og jeg forsøgte også at byde mig selv op, så jeg kom op på vurderingen. Det kunne man ikke.
Det burde selvfølgelig være muligt at give det beløb, man ønsker. Jeg er sikker på, at der var masser af “overbud”, som ikke blev aktuelle, fordi der ingen modbydere var. Så rigtig mange gjorde en god forretning - måske endda meget mod deres vilje - selv om det skulle have været ren godgørenhed.
Det er altså ikke ret smart, at man bruger et system, der er gearet til at sikre lavest mulig pris af hensyn til kunden, når det handler om at sikre højest mulig pris af hensyn til modtageren.
En historisk begivenhed af ufattelige dimensioner Tuesday, 20. Jan 2009
Skrevet af jettemoller under Ukategoriseret, CommentsEt stort øjeblik, da Barack Obama blev indsat som USA’s første ikke-hvide præsident. Stort for de sorte i USA, stort for amerikanerne - og stort for os alle sammen.
Ikke fordi han er sort, men fordi han er en mand, der indgyder håb på et tidspunkt, hvor verden har brug for det.
Omsider gik Martin Luther Kings drøm i opfyldelse - Obama blev “judged not by the colour of his skin, but by the contents of his character”. Vi var mange, der aldrig rigtig troede på, at det ville blive virkelighed, og jeg kunne godt forstå Jesse Jackson, da han græd som pisket. For det var virkelig et historisk øjeblik, så man blev helt varm indeni - og fik pladdervåde kinder.
Den store rorgænger er død Friday, 2. Jan 2009
Skrevet af jettemoller under Ukategoriseret, Comments1. januar 2009 døde den store rorgænger.
Æret være Gert Petersens minde!
