Pressehetz mod Thorning-Schmidt Friday, 30. Jul 2010
Skrevet af jettemoller under hetz,Det er bestemt ikke pynteligt, når TV2 Nyhederne her til morgen interviewer en repræsentant for BT, som var bladets redaktører neutrale eksperter og ikke sælgere af deres egen historie om Thorning-Schmidts “løgne”.
Og det er direkte svineri, når TV2’s journalist kun nævner, at Helle Thorning-Schmidts mand pga sin kones fejlagtige oplysninger har opnået ret til at blive medejer af parrets sommerhus, men fortier, at han aldrig har benyttet sig af denne tilladelse, og at Thorning-Schmidt fortsat ejer huset alene. Den oplysning står ellers på TV2s egen hjemmeside og må jo nok siges at være ret væsentlig. :o(

Comments»
Lige nu interviewer de så i stedet en repræsentant for Berlingske Tidende - der jo ejer BT - og udspørger, som var det en politisk analytiker, de havde fået i studiet
Hvad med Lene ?
Pressehetz over længere tid end Helle ?
Eller Løkke ?
Jeg mener aldrig, Helle Thorning-Schmidt har fået en reel chance i den danske presse, men hetzen mod Lene Espersen blev da overskygget af Helle-hetzen denne gang.
Men den er også langt ude, så vidt jeg kan se. Hvis der ikke har deltaget ministre i de pågældende møder under denne regering, burde det jo være den samlede regering, man angreb. Eller også burde man finde noget andet at skrive om.
Men det er vel der, problemet er??? At pressen ikke kan finde andet at skrive om end dybt personlige angreb på toppolitikere. Jeg synes hellere, man skulle bruge kræfterne på at kritisere den politik, der bliver ført - eller ikke ført.
At det rager den danske befolkning, hvor tit Helle Thornings mand sover i hendes seng - i sin fritid - har jeg ganske svært ved at se. Der er jo ikke noget kød på den historie. Eller den sidste med Lene Espersen.
Til gengæld tror jeg så, Helle Thorning-Schmidt tackler krisen klogere end sin konkurrent.
Glemte Løkke. Det mener jeg ikke var nogen hetz. Der opfyldte pressen sin opgave som vagthund, men problemet var nærmest, at vagthunden ikke ville give slip igen, men blev hængende så længe i Løkkes buksebag, at det til sidst blev pinligt.
Man kan jo håbe, at man for knækket den “snakke-maskine”!
jette møller
Ja mon ikke det skyldes, at de venstreorienterede har lært noget hen af vejen, i deres forfølgelse af Lene?
Helt enig med dig, Jette!
Det er jo næsten standret-tilstande, når “kuglelynet fra Strassbourg nu kræver at se kontoudtog. Og BT mener at vide, hvornår Helle TS lyver!
Jeg glæder mig sådan til, at Skat bliver færdig med undedrsøgelsen. Og resultatet bliver, at der “ikke er noget at komme efter”!
Jeg tror ikke, der kommer en BT-forside, der siger: Her løj BT !!!
Jette Møller, jeg mener at TV2 må have et troværdighedsproblem, TV2 er en public servicekanal og skal derfor fremstå neutrale. Henrik Qvortrup fremstod alt andet end neutral, han faldt fuldstændig igennem og afslørede hvor han politisk står.
TV2 er SÅ langt ude. Mange af deres interviewere (eller researchere, hvis de da har sådan nogen) er simpelthen ikke fagligt dygtige nok. Det var fx direkte pinligt at høre dem interviewe BT selv om bladets tophistorie om Thorning-Schmidts løgne a la: Mener du, det her er alvorligt for Helle Thorning-Schmidt?
De stiller ledende spørgsmål, så man krøller tæer, og udspørger simpelthen de forkerte. Og hvis de endelig har en ekspert i studiet giver de ham filtrerede informationer at tage stilling ud fra. Det er bare slet ikke OK!